Når man skal på en hobbyudstilling, hvad gør man så
og hvad sker der på selve udstillingen?

For det første behøver man IKKE at være medlem af en hovedklub, men kan *nøjes* med at være medlem af en specialklub. I Danmark er der, stort set, specialklubber for alle de racer der er godkendt af FIFe, hovedorganisationen for kattesport i Europa.

Specialklubben for Norske Skovkatte hedder: Norsk Skovkatte Ring, NSR for nemhedens skyld.

Der er ca. 500 medlemmer i klubben (2003 niveau), i både ind- og udland.

Klubben tilbyder en hel del service til sine medlemmer. Nogle er gratis, andre koster lidt ekstra:-) Læs evt. mere om dette på klubbens egen hjemmeside!

Som regel afholder 1 udstilling om året. Det *plejede* at være på Sjælland, men da der efterhånden er kommet en del jydske opdrættere til, afholdes hobbyudstillingen nu også i Jylland.

Du skal kontakte klubben og få tilsendt en tilmeldings-seddel/sedler til udstillingen.

Du skal udfylde tilmeldings-sedlen/sedlerne det kan du enten få hjælp til af din opdrætter eller af et af bestyrelsesmedlemmerne i klubben. Det er nu ikke så svært, da stort set alle de oplysninger som du skal bruge ved udfyldelsen, står på den stamtavle du har modtaget sammen med din killing.

Så sender du din tilmelding til den person der står for hobbyudstillingen, står gerne på selve tilmeldingssedlen, sammen med en kopi af din indbetaling for udstillingen. Hvilket gironummer og hvor meget du skal betale, står på tilmeldignssedlen. I disse moderne edb-tider kan du også downloade tilmeldingssedlen fra klubbens hjemmeside.
 

Når du har tilmeldt til hobbyudstillingen, og det skal ske ca. en måned før selve udstillingen afholdes, er det bare at vente. Inden for kort tid skulle du gerne få en *udstillings-slip* retur, som bevis på at din kat ER tilmeldt hobbyudstillingen.

Der er visse regler man skal overholde når man skal på udstilling med sin kat. For det første skal katten være vaccineret og der er endda regler for hvornår den skal være vaccineret.

Reglerne siger at katten skal være vaccineret MIN. 14 dage FØR udstillingen og MAX. 1 år INDEN udstillingen.

Ca. en uge før udstilligen skal du klippe ALLE kløerne på din kat. Dette sker af hensyn til dyrlægen, dommeren og stewarden:-)

På selve udstillingsdagen skal du medbringe:

Din kat, i en transportkasse
Stamtavle
Vaccinationspapirer
Tilmeldingsslippen
Kvittering for indbetaling
Burgardiner (kan du formentlig låne af din opdrætter, til din første udstilling)
Kattebakke
Grus udleveres, som regel, på udstillingen
1 mad- og 1 vandskål
Kattemad
Der er som regel prøveposer med kattemad på udstillingen, men hvis din kat har en lidt sart mave, er det bedre at du tage lidt af den mad med som den er vant til

Når du ankommer til udstillingen, der altid foregår i en hal, medborgerhus eller tilsvarende bygning, starter du med at gå igennem indchecket. Her ser de på dine papirer, om vaccinationen er i orden, har du betalt, og ser på din stamtavle. Der får du også udleveret en seddel, hvor din kats og dit navn står på, som du skal give til dyrlægen.

Så bliver du sendt videre til dyrlæge-indchecket, hvor en dyrlæge checker om din kat er dels sund og rask, dels ikke har lopper eller andet utøj med sig hjemmefra. HAR din kat lopper eller andet utøj, så som ørermider etc. eller viser tegn på sygdom, røde, hævede øjne, hævede lymfekirtler, tynd mave etc. ja så bliver du altså IKKE lukket ind på udstillingen, men må gå hjem igen. Hvis du bliver vist bort fra udstillingen, fordi dyrlægen ikke vil lukke din kat ind, af den ene eller anden grund, så er dit tilmeldingsgebyr tabt! Kommer du igennem dyrlægeindcheket uden problemer, så stempler dyrlægen den seddel du fik ved det første indcheck.

Selve indchecket foregår som regel mellem kl 8.00 og 9.00 om morgenen. Hobbyudstillingen er gerne åben for publikum, mellem kl. 10 og 18, og som udstiller må man IKKE forlade udstillingen, før sluttidspunktet. Det betyder, at der ligger en lang dag, foran dig og din kat!

Når du så er kommet igennem dyrlægeindchecket, går du videre frem til et bord, hvor du afleverer den stemplede seddel fra dyrlægen og får udleveret et udstillingsprogram og en kuvert, hvorpå der står det nummer din kat har og det burnummer den har fået. Inde i kuverten ligger der desuden en seddel med kattens nummer på, som regel med en elastik eller en snor i, som du kan binde om kattens hals. På hobbyudstillinger er der ca. 100 tilmeldte katte og alle er skovkatte, MED stamtavler.

Derefter finder du din kats bur og så skal du *bare* hænge burgardinerne op, sætte katten derind, give den mad, vand og kattebakke, og så er du og din kat klar til selve udstillingen.

Forskellige katte i bur på udstilling:



 


 


 


 

Hobbyudstillinger adskiller sig væsentligt fra de internationale udstillinger, når det kommer til selve bedømmelserne. For det første plejer der at være ca. 3 *dommere* på selve hobbyudstilligen. Det er IKKE uddannede dommere der dømmer kattene og selve hobbyudstillings resultat *tæller* ikke i FIFe`s regi. Man får heller ikke en skriftlig bedømmelse at tage med hjem. Det er altså *kun* for sjov, at man deltager på en hobbyudstilling. Desuden er der en masse *sideklasser* som ikke findes på *de rigtige* udstillinger. Dommeren har dog satdig en steward til rådighed:-)

De fleste opdrættere anbefaler deres killingekøbere, at tage på en hobbyudstilling, for der at *snuse* til hvad det egentlig vil sige at udstille sin kat, uden at have det *pres* som en *rigtig* udstilling KAN være at deltage på. Her drejer det sig om at have det sjovt, snakke med andre der også har købt en skovkat, samt udveksle erfaringer, meninger, få gode råd etc. af andre.

Der er også forskel på hvor mange farvegrupper der er. På de FIFe-udstillinger er der 9 anderkendte farvegrupper for skovkatte, men på hobbyudstillingerne er der *kun* de oprindelige 4 grupper:

Non-agouti = Ensfarvet, altså uden striber

Non-agouti med hvid = Ensfarvet, altså uden striber, MED hvid

Agouti: Stribet

Agouti med hvid: Stribet med hvid
 

Kattene er inddelt i aldersklasser, men ikke helt så mange som på FIFe-udstillinger:

Kuld: 3 - 4 mdr. gamle (Der er kun en dommer der dømmer kuld)

Killinger: 3 - 6 mdr. gamle

Ungdyr: 6 - 10 mdr. gamle

Kastrater: Alle kastrater over 10 mdr. gamle, opdelt i hun- og hankastrater

Voksne: Alle katte over 10 mdr. gamle, opdelt i hun- og hankatte
 


Kattene bliver bedømt mod konkurrenterne:



 


 

Når dommerne har fundet deres bedste killing, ungdyr, kastrater, voksen han og hun, begynder de sjove sideklasser!

Mens dommeren har dømt de enkelte katte, har stewarden noteret hvilke katte dommeren ville se igen, i de enkelte sideklasser.

Der er f. eks.:

Fedeste kat (IKKE en populær titel at vinde:-)

Længste kat (Behøver IKKE at være en voksen der vinder den titel, da der ses på hvor lang katten er i forhold til dens alder)

Bedste tuftser (De hår der sidder på SPIDSEN af ørerne)
Bedste/mest hår ud af ørerne

Bedste snesko (De hår som stikker ud imellem kattens enkelte poter)

Bedste trekant (Hovedet skal være ligesidet trekantet på en skovkat)

Største ører (Skovkatten skal have store, åbne ører, ved basen, der sidder korrekt i forhold til trekanten. D. v. s. at ørerne`s yderkant skal følge hovedets trekants yderkant)

Tungeste kat (IKKE at forveksle med tykkeste kat:-)

Sjoveste farvefordeling (Ikke nogle regler der:-)

Længste hale (I forhold til kroppens længde)

Bedste profil (Skovkatten skal have en helt lige profil, snorlige faktisk)

Bedste top (Skovkatten skal have en pænt afrundet top, den må ikke have en lige profil, som *flader ud* når den når øjenkanten af kattens hoved)
 

Dette var bare nogle af de sideklasser der er på hobbyudstillingerne! Desuden plejer der gerne at være en tegnekonkurrence for børnene, inddelt efter alder, og de bedste bliver præmieret og indsat på klubbens hjemmeside.

Når dommerne har fundet deres vindere, dels i de almindelige klasser, samt i sideklasserne, blvier kattene vist frem på scenen, og dommerne prøver så i fællesskab at finde en vinder, af de 3 som der er blevet udtaget. Det kan godt tage både lang tid og vise sig at være næsten umuligt, men som regel finder dommerne nu ud af det alligevel.

Ældste kat:



 

Hvis du har nogle spørgsmål til det som jeg har skrevet, så er du MERE end velkommen til at kontakte mig!